Efter en varm tur til Washington, vågnede vi op til en søndag med mere behagelig temperatur i NY. Efter fælles morgenmad delte gruppen sig i to; Helene og Karen tog på Broadway og så musicalen Lion King, en stor og imponerende oplevelse. Maj tog på Solomon Guggenheim Museet og havde en stor oplevelse der. Aftenen gik med at vaske det sidste tøj på et lokalt vaskeri.
Mandag skulle de sidste steder besøges. Turen gik til downtown Manhattan, hvor Ground Zero er ved at blive genopbygget. Hele pladsen omkring de tidligere tårne er en stor byggeplads, og et nyt stort tårn er ved at blive bygget. Hvor de to tidligere tårne stod, bliver to mindesmærker opført i form af firkantede vandfald.
Vi besøgte et mindesmuseum for alle de mennesker, som blev berørt af ulykken. Det var meget rørende at høre/læse alle de personlige historier, oplevelser og tab. Man fik indtryk af, hvor stor betydning den dag i september har og har haft for amerikanerne og ikke mindst for New York.
Bagefter gik vi en tur ned af Wall Street, hvor turister blandede sig med jakkesætklædte mænd. Foran New York Stock Exchange hang flere amerikanske flag og et norsk. Terrorhandlingerne i Norge har tydeligvis også gjort stort indtryk på amerikanerne.
Vi spiste frokost i Chinatown i en slags kantine, hvor man fik stukket en boks i hånden og derefter kunne vælge mellem den ene eksotiske ret efter den anden. Man måtte vælge alene ud fra madens udseende, da kineserne hverken havde gjort det ud i skilte eller enegelsk. Ovenpå dette interessante måltid, gik vi på italiensk konditori i Little Italy, meget autentisk og velsmagende.
Den sidste aften i byen skulle der grines, vi havde købt billetter til Broadway Commedy Club, hvor de mange forskellige stand up'ere optrådte på en klassisk comedyscene med murstensvæg. Hver optrædende havde 6-7 min og kvaliteten dalede gevaldigt hen imod de sidste optrædende. Det er i sandhed en branche hvor man må arbejde sig op fra bunden...Vi nåede i øvrigt også at få den obligatoriske Cosmopolitan drink, som alle der har set TV-serien "Sex and the City" kender til.
Tirsdag var store hjemrejsedag, vi gik den sidste tur i områdedet og pakkede tasker, før turen gik til JFK lufthavn og turen over Atlanten, hjem til Danmark.
Dette er altså den sidste hilsen fra de tre bananers tur over USA. Tak til alle jer der har fulgt med og været interesseret i vores beretninger. Vi har haft en fantastisk tur og har været glade for at dele den med jer.
Tak for alle hilsener - Vi ses derhjemme!!
3 Bananer På Tur
Friday, July 29, 2011
Monday, July 25, 2011
Washington DC
Tidligt op og med kineserbussen til Washington DC, USA's hovedstad, som man jo skal se når man nu er på cross country trip. Vi ankom til den varmeste by, selv for indfødte var det usædvanligt. Over 100 farenheit, som betyder 40 grader C ca.
Vi tilbragte eftermiddagen i Smithsonian complex, et område med bl.a. 19 museer - alle med air condition. Helene og Karen fandt cafeteria'erne, mens Maj tog turen gennem, Spacecenter Museum, Kunstsamling og Nationalhistorisk museum (museum for døde dyr og dinosaurskelletter:D)
Om aftenen mødtes vi med Helenes ven Dan, som vi overnattede hos. Efter et slag indendørs minigolf på en lokal bar (no 1: Helene, no 2: Maj, no 3:Karen, no chock: Dan) og en tysk øl, var det sengetid før en lang og meget aktiv dag skulle forceres.
40 grader og så skal man på udendørs sightseeing. Det Hvide Hus, Linkoln memorial, Vietnam Veterans memorial, 2nd World War memorial, Korean Veterans memorial og Roosevelt memorial gjorde os kulturelt og historisk klogere og meget sved fattigere.
Karen og Maj nåede også Newseum, som er et besøg værd, hvis man kommer der forbi og er nyheds- eller medieinteresseret. Pulitzer price-fotografier, highlights fra opklarede FBI-sager, 9/11-gallery og angiveligt den tapede dør, som ledte til afsløringen af Watergate (dem hørte vi kun om).
Lørdag aften gik turen tilbage til NY med kineserbussen, som mange andre immigrantforetagender af den kinesiske slags, var det ikke de store kommunikative kompetencer på engelsk man kunne forvente. Til gengæld var det billigt.

Sunday, July 24, 2011
Hot Town - Summer In The City
Billeder opdateret fra New York og Washington.
Blogindlæg følger i løbet af mandag :-)
Blogindlæg følger i løbet af mandag :-)
Thursday, July 21, 2011
Bananerne på 14th street
Så er de første dage i NYC gået med mange sightseeings og motion....Tirsdag aften lagde vi ud med en gåtur på The High Line. En spadsergang over gadeplan designet som et åndehul i byens larm og trafik med planter, vand og bænke. Bydesign når det er bedst. Vi endte på en båd i floden der serverede mad og øl, hvor man kunne sidde og se solen gå ned over byen, afløst af de mange lys fra højhuse og gader.
Onsdag var vi i sportstøjet på Chelsear Piers - et træningscenter af dimensioner, der gør DGI-byen misundelig. Fitnesscenter + basketbaner + strandvolley + svømmehal + løbebane + solterasse + café + klatrehal. Som kun var en del af hele komplekset der også rummer skøjtebane, restauranter og marina. Vi fik svedt igennem og var trætte bagefter, men ikke mere end at vi tog syd på Manhattan for at sejle til Staten Island. Færgen er gratis og man sejler lige forbi øen med frihedsgudinden.
Torsdag - den varmeste og fugtigste dag i NY inden i morgen - var vi afsted til Central Park, hvor vi fik en cykeltur med guide, der storsvedende og meget entusiastisk fortalte om alle de kendte steder i parken.
Derefter gik turen til banegården Grand Central Station, et flot sted man skal se. Derfra splittedes den lille gruppe for at være kulturelle på forskellige måder; Den ene tur gik til MoMA (Museum of Modern Art) og den anden til Broadway/Times Square (køb af musicalbilletter til Lion King + besøg i Disney Store)
Gæt selv hvem der var til hvad.
Efter reunion tog vi sydpå til Greenvich Village og spiste aftensmad til live Funk, der var noget for enhver smag, sågar noget at synge med på.
I morgen går turen til Washington DC, tidligt med bus. Godt der er Wi Fi så man kan se kongeetape på den seks timer lange bustur...
Onsdag var vi i sportstøjet på Chelsear Piers - et træningscenter af dimensioner, der gør DGI-byen misundelig. Fitnesscenter + basketbaner + strandvolley + svømmehal + løbebane + solterasse + café + klatrehal. Som kun var en del af hele komplekset der også rummer skøjtebane, restauranter og marina. Vi fik svedt igennem og var trætte bagefter, men ikke mere end at vi tog syd på Manhattan for at sejle til Staten Island. Færgen er gratis og man sejler lige forbi øen med frihedsgudinden.
Derefter gik turen til banegården Grand Central Station, et flot sted man skal se. Derfra splittedes den lille gruppe for at være kulturelle på forskellige måder; Den ene tur gik til MoMA (Museum of Modern Art) og den anden til Broadway/Times Square (køb af musicalbilletter til Lion King + besøg i Disney Store)
Gæt selv hvem der var til hvad.
Efter reunion tog vi sydpå til Greenvich Village og spiste aftensmad til live Funk, der var noget for enhver smag, sågar noget at synge med på.
I morgen går turen til Washington DC, tidligt med bus. Godt der er Wi Fi så man kan se kongeetape på den seks timer lange bustur...
Tuesday, July 19, 2011
Niagara Falls og ankomst New York
Efter nogle timers kørsel og et mindre interview ved den canadiske grænse nåede vi til det meget smukke og velbesøgte Niagara Falls. Vandfaldet ligger på grænsen mellem USA og Canada, men er klart flottest fra Canadasiden. Vi gik langs de to vandfald og tog en tur ned under det ene. I meget smarte gule regnslag kørte vi i elevator ned under jorden og kunne komme ud under faldet, det var fascinerende og vådt.
Sunday, July 17, 2011
Michigan
Så er vores dage i Michigan ved at være ovre og foruden familiebesøg og shoppeture har vi oplevet Helenes amerikanske hjemstavn fra flere sider.
Fredag var vi i en meget fancy Mall hvor der blev kigget på Ipads og købt Ray Ban-solbriller. Derefter gik turen til Birmingham, en forstad til Detroit, hvor vi var til familiebarbeque. Senere på aftenen tog vi til universitetsbyen Ann Arbour, hvor vi sammen med nogle af Helenes venner så stand up comedy, det grinte vi meget af. På trods af kulturelle forskelle forstod vi de fleste jokes og punchlines. Turen gik videre på bar, hvor vi lærte et nyt spil; shuffle ball.
Lørdag var amerikansk kulturdag aka skydning og baseball. Meget spændte kom vi ind i en såkaldt Gun Range, hvor vi efter at have vist ID og givet underskrift fik udleveret tre pistoler og en revolver og vi taler ikke om nogen der skyder plastikkugler, men rigtige våben med rigtig ammunition. Efter en kort intro var der fri skydning. Det var en grænseoverskridende og sjov oplevelse, for nogen mere end andre. For os danskere er det underligt at våben er så lettilgængelige. Folkene på skydebanen synes, at det var vigtigt at kunne håndtere et våben. hvad almindelige mennesker så skal bruge den egenskab til, kan man diskutere.
Senere på dagen havde vi billetter til en baseballkamp mellem det lokale Detroithold Tigers og Chicagos White Sox. Baseball er en langsom sport og de over 40.000 tilskuere havde ligeså travlt med at købe junkfood, snakke og vandre rundt på det store stadium, som at se kampen. Der var en hyggelig, nærmest søndagsagtig picnicstemning. White Sox vandt og Tigers scorede ikke et eneste point.
Søndag stod den på tennis i bagende sol og en tur til den nærliggende by Flint, der mest af alt er sørgelige rester fra den tid hvor bilindustrien stadig havde til huse i Michigan. Nu er den flyttet til Sydamerika og Asien og byen kæmper med tomme bygninger og den højeste kriminalitet i USA. Vi her set kontrasten til kæmpevillaerne i Hollywood Hills i form af forfalden ghetto udelukkende beboet af sorte amerikanere.
Søndag aften kom endnu nogle venner på besøg fra Helenes camp-tid til burger og hotdog.
I morgen går turen videre til Niagara Falls i Canada inden vi rammer NY tirsdag.

Friday, July 15, 2011
South Haven og Fenton
Tirsdag kørte vi så ind i endnu en stat; Michigan, som er Helenes andet "hjemland". Vi ankom til campingpladsen i South Haven tirsdag aften meget, meget sent, fandt vores teltplads, fik slået teltet op, og gik så i seng. Onsdag stod den på afslapning og badning ved Lake Michigan i et par timer, hvorefter vi kørte til South Haven for at spise og shoppe.
Nu er vi nået til Fenton, hvor vi indtil mandag skal bo hos Helenes "næsten-familie". Brooke, moderen i huset, havde lækker mad klar da vi kom, og der er lagt op til max familiehygge og afslapning de næste par dage. Vi sover i denne fantastiske "van" i indkørslen, og det er bare dejligt.
Torsdag startede dagen med løbetur og Tour-opdatering, og over middag kørte vi ud til den camp hvor Helene har arbejdet.
Vi fik den helt store rundvisning, og Helene fik hilst på gamle venner og kollegaer. Et kæmpe sted med masser af muligheder, og rigtig mange børn. Om eftermiddagen fik vi styret vores shoppe-lyst i en kæmpe samling af outlet-butikker, hvor vi alle, uden undtagelse, købte rigtig meget.
I dag er det fredag, hvor den meget omtalte family-barbeque løber af stablen. Vi skal møde hele familien og nogle nære venner, så det bliver helt sikkert en hyggelig aften. Inden da tager vi en tur til Somerset Mall, som er et stort luksusbutiksscenter tæt på Detroit.
Mange hilsener til jer alle.

Subscribe to:
Posts (Atom)