Vi ankom sent fredag aften til familien Kennedy, som er en familie, Helene kender fra sin tid i Michigan. De bor i San Clemente, som ligger præcis halvvejs mellem Los Angeles og San Diego. De bor i et helt fantastisk hus med egen pool og op til flere soveværelser.
Vi fik en varm velkomst, og vi tilbragte hele lørdag i deres selsskab. Vi startede dagen med et par timer ved poolen, inden turen gik til den lokale strand, hvor vi fik frokost på molen. På gåturen bagefter så vi bl.a. en haj i vandet - hvilket var sindsygt, da der samtidig var fyldt med surfere.
Derefter gik turen til Laguna Beach, som var helt outstanding. Vi følte vi ligeså godt kunne have gået tur på Hawaii med planter, blomster i alle farver og palmer.
Vi har nydt solen, og det kom virkelig bag på os, at temperaturen er 30 grader og behagelig, frem for meget varmt og uudholdeligt. Nu går turen dog ind i landet, og her er det sikkert at vi vil komme over de 40 grader i ørkenen, inden vi rammer Las Vegas senere i dag.
No comments:
Post a Comment